Pasta del poplo

(4 PERS.)

  • 2 pk. bacon,
  • 350 g skinkekød i tern/skinkestrimler,
  • 1 bk champignon,
  • 1 porre,
  • 3 gulerødder,
  • 2 løg,
  • 2 fed hvidløg,
  • 1 ds.  flåede tomater,
  • 3-4 spskf. vineddike,
  • olivenolie,
  • basilikum,
  • ¼ liter piskefløde,
  • danablu efter smag og behag.

Tilberedning:

Bacon steges i olivenolie. Tag det op igen og kom skinkekødet i. Når kødet er svitset, tages det op igen. Grøntsagerne kommes i sammen med hvidløg, merian og basilikum. Tilsæt hvidvinseddike. Når eddiken er næsten fordampet, tilsættes flåede tomater most igennem en si. Kom bacon og kød tilbage i panden. Hæld vand ved så kød og grøntsager er tildækket. Lad det koge til kødet er mørt. Fløden hældes ved. Til sidst tilsættes danablu.

Retten serveres til f.eks. frisk pasta.

Mørbrad, Ungarn

1 stor mørbrad

  • Paprika
  • Salt, peber

 

SOVS:

  • Olie
  • 1 finhakket løg
  • 75 g finhakket røget skinke eller skinke i tern
  • 2-3 spsk. tomatpuré
  • 1 spsk. mild paprika
  • 1 spsk. mel
  • 4-5 dl bouillon
  • 2 spsk. hakket persille
  • 2-3 fed knust hvidløg
  • 1-2 dl creme fraiche
  • Salt og peber

 

Begynd med at lave sovsen. Svits finhakket løg i olie indtil de er let gyldne og klare. Tilsæt skinke og paprika, og lad de! svitse lidt med. Drys melet over og afbag sovsen med bouillon. Pisk indtil sovsen er klumpfri. Tilsæt tomatpuré, finhakket hvidløg, salt og peber. Lad sovsen småkoge 2 minutter. Tilsæt hakket persille og creme fraiche. Smag sovsen til.

Tilbered mørbraden, mens sovsen koger. Drys lidt paprika, salt og peber over mørbraden og brun den af på en pande. Læg den i et ildfast fad.  Hæld sovsen over og dæk fadet med låg eller folie.

Sti! fadet på ovnristen midt i ovnen ved 225° i 20-30 minutter, afhængig af tykkelsen.

TILBEHØR: Ris med ærter, grøn salat.

 

Pandekager, tynde

Ca. 10 stk.

  • 2 æg
  • 6 dl mælk
  • 250-300 g mel
  • ¼ tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 30 g smør eller margarine

 

Ca. 30 stk.

  • 6 æg
  • 18 dl mælk
  • 800-900 g mel
  • 1 tsk. Salt
  • 90 g smør eller margarine

Pisk æggene sammen med halvdelen af mælken, tilsæt melet under piskning sammen med salt og sukker. Pisk derefter resten af mælken i.

Lige før bagningen smeltes fedtstoffet og røres i dejen.

Varm langsomt panden op og smør den godt med smør eller margarine.

Pisk op i dejen, så melet ikke synker ned i bunden og hæld lidt dej ad gangen på den varme pande.

Drej den hurtigt rundt, så dejen når at fordele sig over hele panden, inden den stivner.

Bag pandekagerne på begge sider, til de er sprøde og gyldne. Fold eller rul dem sammen,

læg dem på et varmt fad.

Server dem straks med sukker, jordbær- eller brombærsyltetøj, råcreme eller is.

 

 

Risotto

4 personer

  • 2 hakkede løg
  • Fedtstof
  • 1-2 tsk. karry
  • 2 dl løse ris (1 kg ris = 2 liter bouillon)
  • 5 dl oksebouillon
  • 350-400 g hakket oksekød
  • 1 rød peberfrugt
  • Dybfrosne ærter
  • Salt
  • hvidløg

De hakkede løg steger i fedtstoffet med karry og ris. Nogle minutter efter tilsættes bouillon og det koger under låg i 15-20 min. Imens brunes det hakkede oksekød, tilsæt krydderier og evt. hvidløg.

Kødet blandes i risene, smages til. Serveres med en krans af let kogt rød hakket peberfrugt samt kogte ærter.

 

Kold kryddersovs: 2½ dl cremefraiche smages til med tomatketchup og evt. klippet grønt.

Wienergryde

4 personer

  • 1/2 kg skinkekød (i strimler eller terninger)
  • 2 løg (delt i kvarter)
  • 3 porrer (i skiver)
  • 1 spsk smør
  • salt og peber
  • 1 tsk mild paprika
  • 3 dl bouillon
  • 1 dl fløde
  • 125g cocktailpølser eller frokostpølser (skåret i mindre stykker)
  • 2 spsk majsstivelse
  • 1 bdt persille (hakket)

Svits først skinkekødet i gyldent fedtstof i en stegegryde.

Tag det op og svits derefter løg og porrer.

Kom kodet tilbage i gryden og krydr med salt, peber og paprika.

Hæld bouillonen og fløden i og lad retten snurre under låg i 35-40 min.

Kom pølserne i de sidste minutter af kogetiden.

Bring retten til kogepunktet og jævn med majsstivelse udrørt i koldt vand.

Smag til og kom hakket persille på før servering.

Små kogte kartofler eller kartoffelmos serveres til.

Torskepande

2 pers.

  • 1 glas grillede peberfrugter
  • 5 soltørrede tomater i olie
  • 250 g vaskede nye kartofler
  • 1 rødløg i både
  • 150 g grønne bønner
  • 2 stykker torskefilet
  • ½ citron

Tilbehør: groft brød

Steg løg og kartofler evt. halverede på panden, til kartoflerne får farve. Kom så bønner og tomater og peberfrugter ved, og småsteg i yderligere 10 min. Tag kartofler og grønsagerne fra panden og steg fisken i ca 5 min. Anret et fad med kartofler og grønsagerne og læg fiske overpå. Drys med salt og peber og dryp med citronsaft.

Server med brød.

Stegt lever med bløde løg og peberfrugter

  •  Kalve- eller svinelever
  • 2 spsk. dijonsennep
  • 2 rødløg, halveret og i strimler på langs
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 røde peberfrugter i strimle
  • 8-10 små tomater i skiver
  • 3 fed finthakkede hvidløg
  • 4 spsk. hvidvinseddike
  • 2 tsk. sukker
  • 2 dl snittet persille
  • 1 spsk. olie til at stege leveren i
  • Tilbehør: Persillekartofler

Pensl leverskiverne med dijonsennep og lad dem stå, mens du gør grønsagerne i stand.

Kom rødløg og olivenolie i en dyb sauterpande og varm det langsomt op. Tilsæt peberfrugter, tomatskiverne og hvidløg, sautér det et par min. Tilsæt vineddike og sukker og lad grønsagerne simre til væden er dampet ind, ca. 10 min. Smag til med salt og peber og evt. mere sukker.

Steg leveren 2 min. På hver side for jævn varme. Krydr med salt og peber og anret peberfrugter over den stegte lever. Drys persille over kartoflerne.

Spaghetti Bolognese

Til 4 personer, skal du bruge:

  • 50 gr. smør
  • 50 gr. hakket prosciutto (skinke)
  • 1 stor finthakket gulerod
  • 1 finthakket bladselleri
  • 1 finthakket løg
  • 100 gr. hakket magert kalvekød
  • 100 gr. hakket svinekød
  • 1 glas rødvin
  • 1 oksebouillon-terning
  • 3 spsk. koncentreret tomatpuré Salt og peber
  • Parmesanost

Smørret smeltes i en stor gryde, hvorefter den hakkede prosciutto kommes i sammen med grøntsagerne, der svitses i ca. 10 minutter.

Det hakkede kød tilsættes og der røres godt rundt i gryden i ca. 15 minutter. Kom vinen i og lad saucen koge i nogle minutter, så alkoholen fordamper. Opløs en oksebouillon-terning i lidt varmt vand og rør tomatpureen ud heri og kom det i saucen. Lad det hele simre i halvanden time og tilsæt løbende lidt mere bouillon, hvis saucen bliver for tør.

Smag til med salt og peber.

Kog pastaen i nøjagtig den tid, der er angivet på pakken, og server retten med rigtig friskrevet parmesan.

Skipperlabskovs

  •  1 kg oksekød (bov, mellemskært)
  • 1 tyk skive røget spæk
  • 3 store løg
  • 1 liter bouillon
  • 2-3 laurbærblade
  • 10 hele peberkorn
  • Salt og peber
  • 2 spsk. hakket persille eller purløg
  • Smør

Kødet afpudses og skæres i terninger. Skær spækket i små stykker. Svits spækket i en tykbundet gryde. Tilsæt kødet og svits det let. Løgene pilles og skæres i skiver eller hakkes groft. Svits ligeledes løgene til de er klare. Kom bouillon i, skum omhyggeligt og dæmp varmen.

Kom laurbærblade og krydderier i og det hele koges under låg i 1-1½ time.

Imens skrælles kartofler og skæres i terninger og lægges over kødet, hvorefter kogningen fortsættes, til kartoflerne er omtrent udkogte. Fjern laurbærblade og helst alle hele peberkorn. Det hele blandes omhyggeligt og smages til med salt og peber.

Server skipperlabskovsen med en smør klat i midten, mere smør serveres til, samt hakket persille eller fintklippet purløg.

Engelsk sovs og groft rugbrød sættes på bordet.

Skinkestang

4 stk.

  • Fyld:
  • 250 g champignon
  • 800 g skinke i strimler
  • 350 g flødeost
  • 6-8 tsk. Dijon sennep
  • 1 bundt klippet purløg
  • Frossen butterdej (3 plader pr. stang)

 

Champignon skæres i skiver og svitses ca. 5 min. på en tør pande.

Skinken blandes i en skål sammen med champignon, flødeost, sennep og purløg.

Læg 3 butterdejsplader som en rektangel og rul dem tynde.

Fyldet fordeles på midten, fold enderne ind over og læg siderne lidt ind over hinanden. Lav nogle snit på skrå.

Pensles med æg.

 

Bagetid: 30-35 min. Ved 200 grader.