Damelår

Kadin Budu  Köfte

Som en slags kærlighedserklæring til kvinderne har det tyrkiske køkken givet specielt delikate retter navne som Smukke kvinder-suppe, Kvindenavle eller Damelår.              

I modsætning til de normalt fingerformede kødboller får ris-kødbollerne til denne opskrift et køllelignende, lidt fladere udseende. Disse kødboller smager bedre, jo stærkere de bliver krydret.

Ingredienser til 4-6 personer:

  • 4-5 spsk. ris
  • Salt
  • 2 løg
  • Spsk. olie
  • 500 g hakket oksekød
  • 2 tsk. friskkværnet peber
  • 11/2 tsk. paprika
  • 2 tsk. stødt allehånde
  • 2 spsk. friskhakket persille
  • 2 æg
  • 4-5 spsk. rasp
  • Olie til stegning

Risen koges i 20 minutter i rigeligt saltet vand og hældes til afdrypning i en sigte.

Løgene pilles og hakkes. Olien varmes på en pande, løgene svitses gennemsigtige. Halvdelen af det hakkede kød kommes ved og krydres med salt, paprika og allehånde. Det hele steges godt igennem i ca. 5 minutter og afkøles. Det krydrede kød kommes i en skål og blandes godt med resten af det hakkede kød, risen, persillen og 1 æg, og farsen formes til ca. 20 flade, kølleformede boller. Det andet æg piskes sammen på en tallerken og raspen hældes ud på en anden tallerken. Rigelig olie varmes på en pande. Kødbollerne vendes først i rasp og derefter i æg og steges ca. 2 minutter på hver side, hvorefter de lægges til afdrypning på køkkenrulle. Kan serveres varme eller kolde.

Flamsk gryderet

 

  • 1 kg oksekød, skåret i tern
  • 2 spsk olie
  • 2-3 store hakkede løg
  • 3-4 fed hvidløg eller efter smag
  • Oksekød bouillon
  • 1 pakke bacon i tern
  • 1 dusk af persille, løvstikke og timian
  • Laurbærblade
  • 3 gulerødder i tern
  • 1 classic øl
  • Madlavningsfløde
  • Salt og peber
  • Kulør

 

Varm olien op i en gryde, brun oksekød, bacon, løg og hvidløg, kom bouillon og øl i.

Det bringes i kog, reducer varmen, tilsæt gulerødder, laurbærblade og urterne, lad det simre i 2 timer under låg eller til kødet er mørt, skum for urenheder undervejs.

Tag urte dusken op og jævn retten med madlavningsfløde og evt mel jævning, smag til med salt og peber.

Serveres med kartoffelmos, rodfrugtmos af kartofler, gulerødder og knoldpersille eller pommes frites.

Fyldte ostegratinerede pandekager

  • Pandekager:
  • 2 æg
  • 3½ dl mælk
  • ½ salt
  • 1½ dl rugmel
  • 1½ dl hvedemel
  • 2 spsk. olie eller smør

 

  • Fyld:
  • 400-500 g hakket oksekød
  • 1 spsk. olie
  • 2 porrer
  • 1 tsk. Stødt spidskommen
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. cayennepeber
  • Chilli efter smag
  • 1 hakket løg
  • Hvidløgspulver
  • 3 tomater
  • Salt og peber

 

  • Gratinering:
  • Revet parmesanost

 

  • Tilbehør:
  • Bønnesalat med rødløg

 

Pandekager:  Pisk alle ingredienserne til dejen sammen, undtagen olie eller smør. Bag pandekagerne på en stor pande i smør eller olie.

Fyld:  Brun kødet i olien i en gryde. Skær porrerne i skiver og vend dem med kødet. Krydr krydderierne og lad det simre til porrerne er møre. Skær tomaterne i tern og vend dem i kødet og varm godt igennem. Smag til med salt og peber.

Fordel fyldet på pandekagerne. Rul dem sammen om fyldet og læg dem i et ovnfast fad. Drys med revet ost og varm pandekagerne i ovnen ved 200 grader, til osten er smeltet.

Server med bønnesalt

 

 

Kartoffelpizza med løg og bacon

 

1 rulle færdig pizzadej eller lav den selv

200 g friskost med urter og hvidløg

500 g kogte kartofler

3-4 løg

1 pose frisk mozzarella

150 g bacon

 

Pizza dej

30 g gær

1½ dl vand

½ tsk. salt

2 spsk. olie

240-300 g (4-5 dl) hvedemel

Rul pizzadejen ud og læg den på en plade med bagepapir. Smør friskost ud på dejen. Skær kartofler og løg i tynde skiver. Læg kartoflerne i jævnt lag på pizzadejen og fordel løg, mozzarellaskiver over. Fordel baconstykkernerne over pizzaen og bag den ved 200 grader til bunden og baconener sprød.

Irsk stuvning

  • 1 kg stribet flæsk eller flæskesmåkød
  • 5 dl vand
  • ½ kg hvidkål
  • ½ kg kartofler
  • 3-4 gulerødder
  • 2-3 porrer
  • Salt
  • 6-10 hele peberkorn
  • Lidt persille

 

Kødet skæres i terninger og grønsagerne findeles. Det hele kommes i en gryde sammen med krydderierne. Kom vand over og retten koges ca. 1 time.

Retten smages til og drysses med hakket persille.

Asiatiske fiskefrikadeller

  • 1 løg
  • 500 g hvid fisk
  • 1 stort æg
  • 2 spsk. hvedemel eller rasp
  • Hakket forårsløg
  • 2 spsk. sesamfrø
  • Citron eller limesaft
  • Evt. revet ingefær
  • 2 spsk. sød chilisauce
  • Salt
  • Olie til stegning

 

Pil og hak løg og fisk. Kom begge dele i en skål sammen med æg, hvedemel, krydderurter og salt og rør det godt. Igennem

Rist sesamfrø på en tør pande og kom dem i fiskefarsen sammen med citronsaft og chiliesauce, rør den godt igennem og form den til frikadeller med en ske. Steg dem sprøde på panden.

Tilbehør ovnstegte kartofler.

 

Kylling i karry med chili

  • 8 stk. kyllingeoverlår
  • Salt
  • Peber
  • Sød chili sauce eller rapsolie til pensling af kyllingerne

 

Karrysauce:

  • 2 stk. løg
  • Rapsolie
  • 4 fed hvidløg
  • 2 spsk. karry
  • Chili efter smag eller stærkt chilipulver
  • 2 dl hønsebouillon
  • 3-4 dl light kokosmælk
  • 5 dl madlavningsfløde 4%
  • Lidt limesaft
  • Salt

 

Kyllingerne:

Pensel kyllingerne med chili sauce eller rapsolie , krydr med salt og peber og læg kyllingerne i fad og brun dem i 30 minutter ved 200 grader.

 

Karrysauce:

Skær løgene i tynde skiver og sauter dem i olie i en gryde. Skær chilien på langs, skrab frøene ud og hak chilikødet fint. Hak hvidløgene fint, og tilsæt dem sammen med karry og den friske chili eller chilipulver.

Tilsæt hønsebouillon, kokosmælk, madlavningsfløde og lad det simre i ca. 20 min.

Blend derefter med en stavblender, til saucen er glat. Smag til med frisk limesaft og salt.

Kom så meget af sovsen i fadet med kyllingerne uden af de bliver dækket til med og steg videre i ca. 20.

 

Server med ris.

Chili con carne

  • 500 g hakket oksekød
  • 2-3 stænger bladselleri
  • 2 alm. løg
  • 1 stor, rød peberfrugt
  • 2 friske eller syltede chilier
  • 4 store fed hvidløg
  • 2 dåser hakkede, flåede tomater
  • 2 dåser tomatkoncentrat (70 g pr. dåse)
  • 1 dåser kidney beans
  • 1 tsk kakaopulver (usødet)
  • Olie til stegning
  • Salt og peber

 

Salsa

  • Mini romaine salat eller hjertesalat
  • ½ finthakket løg
  • ½ bladselleri
  • 2 fint hakket hvidløg
  • 2 tomater i tern
  • 100 g majs
  • Rød peber i tern
  • Olie og citronsaft

 

Fremgangsmåde:

Løgene pilles og skæres i tern. Bladsellerien skylles og skæres i små tern. Den røde peber befries for kerner og skæres i tern. Hvidløgene pilles. Chilierne flækkes, befries evt. for kerner og skæres i tynde skiver.

En gryde med olie sættes på komfuret. Når olien er varm tilsættes løg, rød peber, bladselleri, 4 fed knust hvidløg og chilierne. Grøntsagerne varmes godt igennem til de bliver blanke. Herefter tilsættes oksekødet, der brunes sammen med grøntsagerne.

Herefter tilsættes de to dåser flåede tomater, to dåser vand samt de små dåser tomatkoncentrat og kakaopulvere, vent med dåsebønnerne til retten har kogt i ca. 1 time og kog videre i ca. 15 min.

Smag retten til med salt, peber.

Lav en salsa af finthakket bladselleri, rød peber, løg, chili, hvidløg. Tilsæt lidt olie og citronsaft. Rør salsaen med tomattern og majs og anret det på skyllede blade af salat.

Serverer med flutes/ris

Fars i fad med tomat og squash

  • 1 mellem stor squash
  • 1 løg
  • 400 hakket kalv og flæsk eller oksefars
  • 1 tsk. salt
  • Peber
  • 2 tsk. Herbes de Provence
  • 1 æg
  • 1,5 dl raps
  • 1-2 dl mælk
  • 2 spsk. olie
  • 250 cherrytomater

Riv squash og løg groft og rør begge dele med kød,  salt, peber, herbes de Provence, æg og raps.

Spæd med mælken til du har en god fast fars.

Kom farsen i et mellemstort ovnfast fad. Glat overfladen ud og pensl med olie. Tryk tomaterne ned i farsen. Bag farsbrødet ved 200 grader i 40 min.

Server farsen med kogte kartofler, brød med salat eller ovnkartofler

Stegeben

 

·         2 kg svineben

·         30 g. margarine

·         Salt og peber

·         Ca. 1 1/2 l vand

·         Mel til jævning

Benene brunes i en stor gryde, nogle stykker af gangen så de alle bliver brune.

Benene lægges alle tilbage i gryden og der tilsættes ca. 1½ l. vand eller til det næsten dækker benene. Tilsæt salt, peber og lad retten små koge til kødet er mørt ca. 2 timer.

Tag benene op og kog skyen ind til ca. ½ l. og jævn den med mel. Smag den til med salt og peber.

Serveres med kogte kartofler og rigelig sovs til.