Mormor is

  • 3 liter springform
  • 2 x 750 ml Carte d’Or jordbæris
  • 1 x 750 ml Carte d’Or vaniljeis
  • 250 g hakket mørk chokolade
  • 24 knuste makroner

 

Kom første den ene jordbæris i springformen dernæst halvdelen af knuste makroner og hakket chokolade. Kom 1 lag vaniljeis over og igen knuste makroner og hakket chokolade og slut med et lag af jordbær is.

Kom isen tilbage i fryseren.

Pynt efter eget valg før servering.

WIENERBRØDSDEJ

WIENERBRØDSDEJ

·         25 g gær

·         2 dl mælk

·         2 æg

·         1 nip salt

·         2 spsk. sukker

·         500 g mel

·         50 g blødt smør

·         300 g koldt smør til indrulning

1.       Opløs gæren helt i den kolde mælk. Pisk æg, salt og sukker i. Ælt mel i, så dejen kan slås godt igennem med træske eller på køkkenmaskine.

2.       Slå 50 g blødt smør ind i dejen og tilsæt mel, til dejen bliver blød og smidig. Pak dejen ind og læg den i køleskab i 20 min.

3.       Tag 300 g smør ud af køleskabet, drys mel på bord og smør og bank det med bagestokken på kryds og tværs. Fold det sammen, strø mel på og bank vide¬ re, til smørret virker plastisk uden at være klistret. Form det til en blok på ca. 15 x 15 cm. Læg det til side.

4.       Tag dejen ud afkøleskabet. Drys lidt mel på bord og dej og fej det af igen. Tryk kuglen lidt flad. Rul 4 lapper ud fra en forhøjning i midten. Lapperne skal være ca. 15 cm lange og den forhøjede firkant i midten godt 15 x 15 cm.

5.       Læg smørret på den forhøjede firkant og slå lapperne ind over smørret, så der dannes en konvolut. Knib alle sømme godt sammen. Der må ikke være synligt smør. Strø mel på og børst af. Vend konvolutsømmene nedad. Strø mel på overfladen og børst af. Slå dejen med bagestokken, så den bliver fladere.

6.       Rul dejen ud i én retning, så der dannes en aflang firkant, ca. 20 cm bred og50 cm lang. Vend dejen et par gange under udrulningen. Tilstræb lige hjørner ved at rulle hjørnerne ud og banke dem i vinkel med bagestokken. Fold den ene ende af dejen ind, så 1A af dejen er fri. Fold denne ‘A over de to andre. Tryk kanterne sammen med bagestokken. Hele dette punkt 6 kaldes en omgang’. Gentag punkt 6, så dejen får 2 omgange. Pak den tæt i plastpose eller film og læg den i køleskabet i 30 min.

7.       Tag dejen frem igen, pak den ud og dup evt. udtrådt fugt af med køkkenpapir. Strø mel på bord og dej og børst det af igen. Giv dejen yderligere to omgange (se punkt 6). Pak dejen tæt i plastfolie eller film og læg den i køleskabet i 30 min.

8.       Gentag punkt 7. Dejen har nu fået i alt 6 omgange og skal igen hvile indpakket i køleskab, inden den kan rulles ud.

9.       Del dejen i 2 og læg den ene del i køleskab. Rul den anden del af dejen ud i godt 40 x 40 cm, så den ikke trækker sig sammen. Skær kanterne lige.

Udskær firkanter på ca. 10 x 10 cm til wienerbrød. Gentag med resten af dejen. Til borgmesterstang og smørkrans rulles ud som beskrevet i opskrifterne.

 

Cremeboller og fastelavnsboller. Pensl kanterne med æggestrygelse og læg 1 god tsk. konditorcreme på midten. Lad æggestrygelsen tørre lidt, så den ‘limer’, og saml de 4 hjørner i en spids. Tryk alle siderne godt sammen og læg den fyldte dej med sammenføjningen nedad på bagepapir på en bageplade. Lad dejen efterhæve i times tid. Til fastelavnsboller kan bruges flormelisglasur.

Se evt.  her

  1. ttp://www.hindbersnitten.dk/bagerskolen/Rulning_af_wienerdej.php

Amaretto dessert

Ca. 6 personer

  • 1 fløderand
  • ¼ liter piskefløde
  • Vanillesukker /vanillestang
  • Frossen frugt evt. brombær, hindbær, ribs, solbær eller blåbær
  • Sukker
  • Amaretto likør

 

Piskefløden piskes, derefter piskes det sammen med fløderanden, smages til med vanillesukker efter behag evt. med vanillekorn fra vanillestang.

De frosne frugter råmarineres med sukker igen efter smag, rør i det en gang i mellem.

Kort før det serveres i portions anretninger smages frugten til med Amaretto likør, tag lidt af gangen og til dem som kan lide mere Amaretto kan selv hælde mere over når det spises.

Kom fløderand nederst i et portionsglas herefter lægges frugten over.

Det hele kan forberedes i god tid, kom fløderand i portionsglas og sæt dem på køl, lige før serveringen kommes frugten over.

 

 

 

Chokoladebarer med saltkaramel

Ca. 14 små barer

Bund: 1500 g havrekiks eller Digestive, 75 g smør

Karamel: 300 g bløde flødekarameller evt. karamelstænger, 50 ml fløde, lidt flagesalt

Chokolade: 130 g mørk chokolade,65 g smør, ½ tsk. lys sirup

Pynt: Flagesalt

 

Blend kiks til krummer og kom dem i en skål. Smelt smør og bland smør og kiksekrummerne sammen. Fordel massen i bunden af en firkantet form 15×15 cm beklædt med bagepapir og tryk den godt sammen. Sæt formen på køl.

Kom karameller, fløde og flagesat i en lille gryde og varm det langsomt op. Rør godt indtil karamellerne er smeltet. Fordel massen i formen (oven på Kiksebunden). Sæt formen tilbage på køl.

Smelt chokolade, smør og sirup i en skål over vandbad. Rør rundt indtil massen er homogen. Fordel chokolademassen oven på karamellaget og sæt formen tilbage i køleskabet. Lad den stå der i minimum et par timer.

Skær massen ud til små barer og drys med flagesalt. Vent til lige før servering, da karamellen ellers kan finde på at flyde ud.

Æbleskiver med bagepulver

Ca. 30 stk.

 

  • 6 dl (300 g) mel
  • 2 spsk. stikker
  • 3 dl. mælk
  • 4 æggeblommer
  • 100 smør eller margarine
  • 3 æggehvider
  • bagepulver
  • Smør, margarine eller fedt til panden

Bland mel og sukker og pisk mælken i lidt ad gangen. Tilsæt æggeblommer og det smeltede, afkølede fedtstof. Pisk æggehviderne og vend dem i dejen sammen med bagepulveret lige før æbleskiverne skal bages.

Panden skal være opvarmet med lidt fedtstof i hvert af hullerne til æbleskiverne, før dejen hældes i fra en kande. Hullerne må kun fyldes ca. halvt op. Bages, idet de vendes mange gange, til de er gennembagte. Disse æbleskiver er lette og sprøde. De kan tåle at blive bagt nogen tid, før de skal spises og holdes varme i varmeskab.

Bages ved svag varme.

Som fyld i hver æbleskive kan lægges et lille stykke råt æble umiddelbart før æbleskiven vendes første gang.

Bedstefars skæg med rabarberkompot og marengs

Stor bradepande

  • 185 g smør
  • 185 g sukker
  • 6 æggeblommer
  • 450 g hvedemel
  • 3 tsk. bagepulver
  • 1½ dl. mælk
  • 200 g marcipan

Fyld: Rabarberkompot

Marengs:

  • 6 æggehvider
  • 325 g sukker

Smørret røres godt med sukkeret, æggeblommerne røres i en ad gangen. Mel og bagepulver sigtes og røres i skiftevis med mælken. Marcipanen rives og kommes i dejen.

Dejen fyldes i en smurt bradepande ca. 43 x 38 cm. Forbages ca. 15 minutter ved 170 grader til overfladen er stiv.

Et jævnt lag rabarberkompot lægges på.

Æggehviderne piskes godt stive og 6 spsk. sukker piskes i. Resten af sukkeret vendes i. Marengsmassen fordeles over kagen.

Bagetid: Yderligere ca. 15 minutter til marengsmassen er stiv og gylden.

 

Marcipanmuffins

  • 150 g marcipan
  • 75 g blødt smør
  • 100 g sukker
  • 3 æg
  • Revet skal af 1 usprøjtet appelsin
  • Saft af ½ appelsin
  • 100 g mel
  • 1 tsk. bagepulver

Riv marcipanen og kom den i en skål ned smør og sukker.

Rør det blødt og ensartet med det ene æg. Rør de to andre æg i . Kom appelsinskal og saft i dejen.

Bland mel og bagepulver og rør det i dejen.

Fordel den i 10-12 små muffinsforme og bag dem midt i ovnen 15-17 min. ved 200 grader.

Køl dem af på bagerist. Kan evt. pyntes med glasur rørt sammen af flormelis og appelsinsaft.

Makronlinser

(Ca. 24 stk.)

  • 3 æg, 300g sukker,
  • 150g smeltet smør,
  • 125g mel,
  • 100g knuste makroner,
  • 50g hakkede nødder (kan evt. udelades),
  • 100 g hakket chokolade.

Pisk æg og sukker skummende.

Tilsæt det smeltede smør, mel. makroner, nødder og chokolade og bland del hele godt.

Kom dejen i smurte papirforme, der fyldes ca. trekvart op.

Bag kagerne 15-18 min. ved 200°.

Hjemmelavet is

  • 8 æggeblommer
  • 8 spsk sukker
  • ½ liter piskefløde

Pisk æggeblommerne og sukkeret godt sammen.

Pisk fløden stiv og bland forsigtigt æg og flødeskum sammen.

Pak blandingen godt ind i husholdingsfilm så den ikke krystalliserer eller rør i blandingen et par gange den første time i fryseren.

 

Vanilleis: Tilsæt kornene fra 2 vanillestænger. Evt. 150 knuste makroner.

 

Nougatis: Ca 80 g sukker som smeltet gyldent på en pande. Tilsæt 50 g hakkede mandler afkøl blandingen inden den tilsættes i fløden.

Hvis man ønsker sig en anden is er det fantasien som sætter grænser.

Chokolade muffins

Ca. 18 stk.

  • 2 æg
  • 150 g sukker
  • 1 dl fløde 13% eller mælk
  • 50 g smeltet margarine
  • 100 g hakket chokolade
  • 200 g mel
  • 1½ tsk. bagepulver
  • hakket hasselnøddekerner

Fremgangsmåde: æg og sukker piskes, fløden hældes i, afsvalet margarine tilsættes, mel, bagepulver, chokolade og nødder røres i.

Hældes i muffinsforme.

Bages ved 200 grader i ca. 10-13 min.