Hvedeknopper

 

  • 120 g margarine
  • 5 dl. Sødmælk
  • 100 g gær
  • 1 spsk. Salt
  • 1 dl. Sukker
  • 1 tsk. Stødt kardemomme
  • 2 æg
  • 1 kg hvedemel

Smelt margarinen i en gryde og pisk mælken i. Lun kun lige mælken og hæld den i en stor røreskål. Pisk smuldret gær i. Når gæren er opløst, piskes salt, sukker og æg i. Bland kardemommen i lidt af melet og pisk det i., ca halvdelen af melet piskes i lidt af gangen. Dejen skal hænge sammen, men den er lidt klisteret. Hæld den ud på et melstrøet bord og ælt resten af melet i. Læg dejen i en stor skål dækket med en fugtigt viskestykke og sæt den lunt i 30 min. Ælt den igen evt. sammen med lidt mel på bordet med hænderne. Dæk igen skålen og lad den hævet i ca 20. Min. Læg bagepapir i bradepanden, ælt igen dejen let og del dejen i ca. 25 stykker, form og tril dem , sæt dem i rækker på 5 x5 i bradepanden. Dæk dem med det fugtige viskestykke og lad bollerne hæve i 50-60 min til de støder sammen. Sæt bradepanden på midterste rille i ovnen og bag hvedeknopperne 20-25 min. Ved 200 grader. Tag dem ud og læg et tørst viskestykke og en bageplade over. Vend de sammenhængende boller ud på viskestykket, så de kommer til at ligge med bundsiden opad. Lad bagepapiret blive på og dæk med 1-2 viskestykker, mens hvedeknopperne køler af. Når de skal serveres som varme hveder, halveres de og sættes på en bageplade i 210 grader varm ovn og ristes gyldne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *