Rullepølse

  • 1 slag fra grisen
  • 2 tsk. salt
  • 3 tsk. peber
  • 2 tsk. allehånde
  • 1 stort løg

 

Saltlage

  • 1 liter vand
  • 1 spsk. sukker
  • 175 g salt
  • evt. ½ tsk. Salpeter

Slaget pudses fint af, og det øvrige kød skæres i tynde, lidt brede strimler. Krydderierne blandes godt, løget hakkes fint eller rives.

Over slaget drysses halvdelen af krydderiblandingen og herover lægges strimlerne af kødet. Hele slaget skal dækkes med kødstrimlerne. Løg og den sidste halvdel af krydderier drysses over og så rulles slaget stramt sammen.

Slaget snøres med bomuldsgarn.

Derefter saltes rullepølsen i 3-4 dage, i en saltlage af 1 liter vand, 175 g salt, 1 spsk. sukker og evt. højst ½ tsk. salpeter.

Så koges rullepølsen ganske småt ca. 45 minutter pr, ½ kg. Lægges derefter i let pres, Kan dybfryses rå eller kogt.

Hvis ikke man kan få et slag kan en et stykke kogeflæsk bruges, del stegen på midten uden af skære den helt igennem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.