Grovbrød/boller

 

  • 2 brød eller 16 boller
  • 1 dl olie
  • 4 dl vand
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 4 dl cremefraiche eller kærnemælk
  • 3 dl 5-kornsblanding
  • 250 g fuldkornshvedmel
  • Ca. 800 g hvedemel

Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt, sukker og cremefraiche. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt af hvedemelet tilbage).

Slå dejen godt sammen med så meget mel, at den stadig er blød og smidig. Dæk dejen med et klæde og lad den hæve et lunt sted ca. 1 time.

Ælt dejen igennem igen og form den til 2 brød, der lægges på bageplade. Lad den efterhæve ca. 20 min. Mens ovnen bliver varm. Snit dejen og bag dem på nederste ribbe i ovnen i ca. 30-40 min. Ved 200°.

Brydebrød

 

20 stk

  • 50 g gær
  • 3 dl.vand
  • 1½ dl. yoghurt
  • 4 spsk. olie
  • 2 tsk. groft salt
  • 150 g durummel ( 3 dl )
  • 475 g pizzamel ( 9½ dl )

Til pensling: æg eller kaffe

Rør gæren ud i vand og yoghurt. Tilsæt olie, salt og durummel. Bland pizzamelet i ad et par gange, til dejen har en passende konsistens.

Ælt dejen godt og stil den tildækket til hævning i 45 min.

Del dejen i 20 stk. og form dem til boller.

Stil bollerne tæt sammen på en bageplade.

Lad dem efterhæve 15 min.

Pensl med æg eller vand. Bag brydebrødet ca. 20 min. ved 200°.

Hvidløgsost

 

  • 400 g Buko naturel flødeost
  • 200 g græsk yoghurt
  • Purløg
  • Salt
  • 3 store fed hvidløg

Rør ost og yoghurt sammen,

smag til med hvidløg, salt og purløg

 

 

Hvidløgsost med dild

  • Flødeost
  • Hvidløg
  • Dild

Flødeost, presset hvidløg efter smag og dild røres blødt med vand.

Konsistensen skal være som lidt stiv flødeskum.

Sættes derefter i køleskab.

Gryderet med kyllingefilet (bryst)

 

  • 5 kyllingefilet i mundrette tern
  • 1 stort groft hakket løg
  • 2 dåser flåede tomater
  • ½ tsk. knust chili
  • ½ tsk. stærk paprika
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 dl. Bouillon (hønse- eller grønsagsbouillon)
  • 2 peberfrugter i tern
  • Salt
  • Peber
  • Olie til stegning
  • Kan evt. jævnes med lidt tomat pure

 

Svits løg og kyllingefilet i olien, kom de øvrige ingredienser i og kog retten i ca. 25-30 min.

Serveres med løse ris.

Farsbrød med feta

 

  • 500 g hakket oksekød
  • Feta ost
  • 1-2 løg
  • 1 ds. flåede tomater
  • 1 glas champignon i skiver
  • Salt
  • Peber
  • Paprika

 

Form kødet til et brød. Lav en dyb rille i og fyld op med feta. Luk det til og stil det i et ovnfast fad på lukningen. Drys med salt og peber.

Stil farsbrødet i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time.

Hæld sovsen ved de sidste 15 min.

 

Sovs: Svits løg i en gryde. Kom de flåede tomater og champignon i. Krydr med salt, peber og paprika. Lad det simrer i 5-10 min. Man kan evt. jævne sovsen hvis den er for tynd.

 

Server med løse ris og flutes.

Spinatbund med røget ørred og rejer

 

  • 900 g frosset spinat
  • 4 æg
  • 100 g mayonnaise
  • 1 dl mælk
  • Salt
  • Peber
  • Muskat
  • Fyld: ½ l cremefraiche 38% eller tyrkisk yoghurt 10%
  • 250 g røget ørred
  • 200 g rejer
  • Laks i skiver
  • Citronskiver
  • Augurkeskiver
  • Tomatskiver

Tø spinaten op. Pisk æg, mælk og mayonnaisen sammen. Vrid spinaten for vand og bland den i æggemassen. Hældes i en smurt springform og bages ca. 40 min. ved 180 grader.

Fyld: Pluk ørred i små stykker og vend dem i cremefraichen. Fordel det på spinatbunden.

Pynt med rejer, laks citron-, agurke- og tomatskiver.

Serveres med flute til.

Små toast med laksemousse

 

(12 stk.)

  • 1 ciabattaflute,
  • 1 dl piskefløde,
  • 1 citron,
  • 300 g røgede lakserester,
  • 3 dl cremefraiche 38%,
  • 2-3 spsk. mayonnaise,
  • 1 lille bdt. dild,
  • friskkværnet peber.
  • Rejer til pynt

 

Pynt: Rejer vendt i revet citronskal, strimlet bredbladet persille, citronsaft og lidt chili.

 

Pisk fløden til skum, riv citronskallen, og pres frugten. Bland halvdelen af laksen helt med dette. Vend lakseblandingen med flødeskum, cremefraiche, citronsaft og -skal, mayonnaise og hakket dild og smag til med peber.

Kom grofthakket laks i, og stil det i køleskabet.

Smøres på ristede skiver af flute eller formes i cylindre, der trykkes ud på ristet flutes.

Pyntes med rejer evt. marineret i krydderier.

Lakseruller med tun

 

(4 personer)

  • 4 pæne skiver røget laks,
  • 2 dåser tun naturel,
  • 2 dl cremefraiche 38 %,
  • salt,
  • peber,
  • citronsaft

 

Lad tunen dryppe godt af.

Rør cremefraiche med krydderier samt citronsaft og tilsæt tunen, der er skilt lidt ad med en gaffel. Fordel fyldet på lakseskiverne.

Rul samme og server med tynde skiver ristet brød, koldt smør, citronbåde og kryddergrønt

 

 

Karrysildesalat

 

  • 2-3 kryddersild
  • 2 syltede agurker
  • 3 hårdkogte æg
  • 175 g mayonnaise
  • 1 dl creme fraiche 38%
  • 2-3 tsk. karry
  • 1 tsk. engelsk sauce
  • Salt & peber
  • Æg og karse til pynt

Skær sildene i små bidder.

Skær agurkerne i små terninger og hak æggene.

Rør mayonnaisen og creme fraiche sammen og smag til med karry, engelsk sauce, salt og peber.

Bland fyldet i og kom salaten i en skål.

Pynt med æggebåde og karse kort tid inden serveringen.

Knækbrød med mange kerner og frø

 

  • 1 dl. Havregryn
  • 1 dl. Sesamfrø
  • 1 dl. Hørfrø
  • 1 dl. Solsikkekerner, knækkede rugkerner eller græskarkerner
  • 3½ dl. Hvedemel
  • 2 dl. Vand
  • 1 dl. Olie
  • 1 tsk. Bagepulver
  • ½tsk. Salt

 

De tørre ingredienser røres sammen.

Tilsæt vand og olie og rør ud til en jævn dej, der deles i 2 portioner.

Rul dem ud mellem 2 stykker bagepapir (læg evt. et fugtigt viskestykke under) tag det øverste lag af og skær dem ud med en pizzakniv i ønskede størrelse.

Bages ved 200 grader i 15-20 min.